Grundkursus

Dette kursus varer tre timer og er særdeles velegnet for både personer der skal rejse til Japan, som har været i Japan og ønsker mere fordybelse i landets kultur og kodeks, såvel som for folk der har med japanere at gøre herhjemme eller i andre lande.Kurset gennemgår de grundlæggende værdier og sociale normer som danner grundlag for de kodeks man lever efter i Japan. Man lærer om etikette i dagligdagssituationer, og om kommunikationens mange facetter: kropssprog, høflighedsvendinger og meget mere.
Spise/drikke etikette gennemgås, både med spisepindende såvel som skik og brug ved bordet.

japan2015

Kursusmenu i detaljer:

1. Japans historie og kultur
De sociale værdinormer som er gældende i det japanske samfund kan bedre forstås når man får et indblik i landets historie. Kurset giver et kort overblik over landets historie og herefter en præsentation af de sociale og kulturelle værdier og moralkodeks som findes i det japanske samfund. Mange af de misforståelser der sker i kommunikationen med japanere kommer fra et manglende indblik i dette.

2. Kommunikation
Engelsk:
Kommunikation på engelsk i Japan kan i visse tilfælde volde problemer. Der findes mange situationer hvor signalerne fejlfortolkes fra begge sider, og dette kan have store konsekvenser for det videre forhold, både arbejdsmæssigt såvel som socialt. Hvordan man verbalt udtrykker sine ønsker og synspunkter er også forskelligt fra vest til øst. Kurset belyser vigtige aspekter som kan bruges til at undgå misforståelser.

Japansk:
Kurset giver deltagerne enkelte brugbare vendinger som vil hjælpe til at det første møde giver det bedste indtryk. Kropssprog hænger også sammen med det talte japansk. Der arbejdes med kommunikation ved at deltagerne lærer og afprøver vigtige japanske vendinger og deres tilhørende kropssprog.

Kropssprog:
Kropssprog, bevægelsesadfærd og fremtoning er forskelligt fra vest til øst. Der gives eksempler på disse forskelligheder og hvordan man bedst kan komme omkring dem.

Visuel orientering:
Rejser man til Japan kan det anbefales at lære at genkende nogle af de vigtigste japanske tegn, for at undgå at gå ind i det forkerte toilet for eksempel! På kurset vil der være en gennemgang af nogle af de mest anvendte tegn og deres betydninger.

3. Etikette
Almindeligt Etikette:
Etikette i almindelige sociale situationer er forskelligt fra vest til øst. Dette strækker sig fra hvordan man modtager visitkort eller gaver, til – for eksempel- hvilket signal korslagte arme sender i sociale sammenhæng. Japanerne forventer ikke at vesterlændinge kender til det ”at opføre sig japansk”, men det skaber bånd mennesker imellem, når det kan ses at man har sat sig lidt ind i disse etiketteformer. Etikette i sociale sammenhæng forklares og deltagerne får det afprøvet i dagligdags scenarier. På denne måde kommer lekturen ind under huden.

Bordskik:
Den japanske spise-etikette er godt at have indblik i. Da måltider er et af de vigtigste sociale samlingspunkter, er det en stor hjælp at vide lidt om hvad man skal gøre og hvad man ikke skal til bords. At undgå at hælde brun sovs på sildene, om man så må sige! Spisepinde er det fortrukne spiseredskab i Japan, og selv om det ikke forventes at man mestrer brugen af disse, er der rigtig mange steder man kan komme til at falde i. Japanerne nyder et godt glas øl eller sake i sociale lag, og her er der mange forskellige etikette-detaljer som vil gør sig gældende. At kende til disse aspekter af bord-etiketten gør underværker!

Yderligere information og bestilling:
E-mail: info@japanbridge.dk
Telefon: 40 86 32 12